Værdibaseret coaching

Coachens fornemste opgave er at få skabt bevidsthed, fokus, og ansvar i den coachede.

 En vigtig faktor er coachens evne til at kombinere tidligere erfaringer, succesrige coachteknikker og personlig karisma og få den afstemt til den aktuelle ramme og situation. Denne faktor kræver bevidsthed, så coachen hele tiden udvikler og forfiner sin formåen. At mestre dette samspil af meget komplekse og dynamiske faktorer, vil på et givet tidspunkt optræde optimalt sammensat. Ofte er denne evne intuitiv, men skabt gennem mange års erfaring. Dette optimale samspil fungerer forskelligt fra coach til coach.

Værdier er udgangspunktet for IDL coach-model. Hvad er en værdibaseret coach/leder? Det er et menneske der overvejende leder igennem coaching ud fra værdier og holdninger. Værdier kan i den sammenhæng være mere eller mindre konkrete, men grundlæggende handler de om fælles forståelse og accept af eksempelvis; åbenhed, tålmodighed, teams, troværdighed, dialog, forpligtigelse, tillid og respekt.

Værdier er helt afgørende for, at processen mod resultatet lykkes. Den værdibaserede Coach/leder fokuserer i høj grad på at skabe forståelse for værdier og holdninger hos den enkelte.

Det centrale element i moderne coaching/ledelse er viljen og modet til at skabe et værdigrundlag, der kan forstås og accepteres af alle.

Gode medarbejdere, en velfungerende afdeling og en god institution skabes på ægte værdier. Den værdibaserede coach/leder ved, at uddelegering af ansvar, udfoldelse af medarbejdernes faglige og personlige evner, samt skabelse af et værdirum for den enkelte medarbejder er vigtige faktorer, når helheden skal præstere. 

Coachrollen/lederrollen tilføres en ny og afgørende dimension, rollen som fødselshjælper, det spæde der endnu ikke er bevidstgjort og som ofte indeholder det største fremtidige potentiale, opfanges og oversættes til information der i nuet bringes frem i feltet. Det forudsætter at coachen træner evnen til at indstille sig på skabende nærvær.

Succesfuld ledelse nu og i fremtiden handler om at kommunikere og gøre visioner og værdier levende: At støtte op om medarbejdere og processer som coach, integrator, mediator, facilitator og inspirator. Men først og fremmest om at være rollemodel: At være en autentisk leder med overensstemmelse i både tanke, ord og handling. At skabe et naturligt engagement i organisationen, frem for et formelt følgeskab.

Tydelige værdier er grundlaget for den enkelte medarbejders involvering og præstationsevne og lyst til at bidrage.

 

Vil du vide mere? Så er du meget velkommen til at kontakte Allan Fedders på tlf. 24 60 67 33

Links til:  Hvad er coaching   Organisationsudvikling  Supervisionsgruppe

        

IDL, Låsbygade 20, 6000 Kolding, tlf.24606733           copyright IDL, 2001-2012