1.1 Formålet med uddannelsen til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut er at uddanne psykoterapeuter forankret i eksistentialistisk livssyn og den fænomenologiske metode samt opfylde alle de kvalitative krav, der på national og international basis kan stilles til udøvere af faget ud fra en eksistentiel psykoterapeutisk referenceramme.
1.2 Instituttet underviser indenfor den humanistiske og fænomenologiske tradition i Eksistentiel Psykoterapi. Der undervises med henblik på psykoterapi i forhold til klienter med problemstillinger, der ligger uden for det psykiatriske område.
- Eksistentielle livskriser
- Livets dilemmaer
- Stress og udbrændthed
- Selvværdsproblematik
- Manglende motivation
- Forholdet til andre mennesker
- Chok og traumer
- Misbrugsproblematikker
- Overdreven selvkritik
- Ændring af uhensigtsmæssige vaner, tanker, overbevisninger og adfærdsmønstre
De studerende vil ved uddannelsens afslutning opfylde følgende kriterier:
- Viden om flere psykoterapeutiske retningers teori, metode og virkemåde
- Viden om videnskabelige og historiske baggrunde og sammenhænge for de enkelte psykoterapeutiske retninger.
- Viden om og personlig stillingtagen til etik og holdninger i forhold til arbejde med klienter og kolleger i psykoterapeutiske og professionelle sammenhænge.
- Grundig træning i udøvelse af psykoterapi med øve klienter og i forbindelse med konkrete klientsager.
- Have modtaget supervision i tilstrækkeligt omfang af kvalificerede psykoterapeuter.
- Have gennemgået egenterapi i tilstrækkeligt omfang ved kvalificerede psykoterapeuter/psykoterapeutstuderende under supervision.
- En dokumenteret faglig, erfaringsbasseret og personlig baggrund for at udøve psykoterapi. Den studerende vil efter en toårig praksisperiode på fuld tid efter endt uddannelse, kunne kvalificere til optagelse i Psykoterapeut Foreningen.
- Uddannelsen byder på træning og indlæringsmetoder, hvor den enkelte deltager opnår en unik personlig tilgang til eget potentiale. Deltagerne udfordres du til at beskrive og udvikle hvilket menneske de er og hvad de brænder for at bidrage med. Hver enkelt deltager finder igennem uddannelsen sin egen »unikke« og personligt stil i rollen som psykoterapeut og vejleder for medmennesker.
- På det private og offentlige arbejdsmarked og indenfor organisationer benyttes psykoterapeutuddannelse som en lederuddannelse på højt niveau. Uddannelsens form og karakter giver deltageren en grundig træning indenfor empati, konfliktløsning, stresshåntering, anerkendende kommunikation. Øget kompetencer ift.organisations- og personaleudvikling og HR-funktioner. Coaching og supervision, ligger implicit i træningsforløbet. Den enkeltes kvalifikationer opgraderes i forhold til den personlige gennemslagskraft samt den følelsesmæssige og sociale intelligens.
