Grundlæggende coach uddannelse styrker evnen til nærvær, styrker dine personlige ressourcer og giver dig en solid faglig tilgang til samtaler og coaching.
Grundlæggende coaching tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende og bevidstheds frembringende. At finde mening, værdier, mål og retning for udvikling er essentielt for mennesker og organisationer.
Formålet med grundlæggende coaching er at udvikle en personlig og faglig tilgang til samtaler, coaching og menneskers udvikling. Det er et udviklingsforløb der udfordrer dig både personligt og fagligt gennem fem intense uddannelsesmoduler, hvor du vil opleve begivenheder, nærvær og læring der gør en forskel nu og de kommende mange år.
På grundforløbet vil du udvikle evnen til at være tro mod dig selv, dine værdier og det der betyder mest for dig som menneske. Et stærkt personligt lederskab er en forudsætning for at lykkes med mange af livets udfordringer.
Sammen med den personlige udvikling kommer du til at undersøge, lære og træne nogle effektive metoder, der kan gøre dig i stand til at hjælpe andre mennesker, der vil lykkes og udvikle sine potentialer.
Evnen til at skabe en positiv relation er afgørende for en vellykket samtale. Denne evne er vigtig i alle livets sammehænge og professionelt en forudsætning for at lykkes. Du trænes i samtaleteknikker, kontakt og kommunikation der inddrager det hele menneske. Du lærer at fungere som coach for enkeltpersoner.
Selvudvikling og at være professionel coach er tæt forbundet. At kende og anerkende dig selv er forudsætningen for at kunne se, høre og anerkende andre som de er, uden at relationen bliver forstyrret af dine projekter og blinde pletter. Gennem uddannelsen vil du intensivt træne og udvikle den nødvendige selvindsigt.
Nedenstående indstillinger søges implementeret under uddannelsen:
1. Et hvert menneske har sit eget verdensbillede som dannes gennem livet. Verdensbilledet udfordres gennem livet og kan ses som en proces der slutter med døden. Verdensbilledet har både iboende muligheder og begrænsninger.
2. Mennesket har grundlæggende de ressourcer der skal til for at finde mening med sit liv.
3. Mennesket vælger selv sine værdier, antagelser og indstillinger til livet.
4. Nuet indeholder nøglen til anerkendelse og selvaccept.
5. At møde verden frit og åbent.
6. Det vi fokuserer på, bliver vores virkelighed.
Udbytte
Coach uddannelsen er et omfattende og intenst udviklingsforløb der fremelsker personlig udvikling som styrker det faglige og personlige lederskab. Du trænes i evnen til at motivere og inspirere, formidle og skabe forståelse for værdier og visioner, fremtræde autentisk og empatisk - at sætte ægte og troværdige fodspor.
Uddannelsen byder på træning og læring der gør dig i stand til at udøve coaching på et professionelt niveau.
Selvindsigt og personlig bevidsthed er afgørende for hvorvidt du kan udøve coaching på et etisk og professionelt højt niveau. På uddannelsen udfordres du til at anvende dit fulde potentiale, defineret ved fem grundlæggende intelligenser. Samtidig udfordres du til at beskrive og udvikle hvilket menneske du ønsker at være og hvad du brænder for at bidrage med.
Dine kollegaer får en sparringspartner/leder, der har en unik evne til at fremkalde klarhed og muligheder i en given situation og som mestrer coaching og teknikker der skaber optimal læring, forståelse og handlekraft.
Relationer, samarbejde, konflikter og samtaler forandres efter du har fuldført uddannelsen. Du udvikler en attraktiv evne til at være nærværende og se tingene som de er.
Målgruppe
Uddannelsens målgruppe er dig der ønsker en grundig coach uddannelse og ønsker at anvende coaching i hverdagen. Vi har uddannet mennesker der nu arbejder som selvstændig lifecoach, er offentlige og private ledere, selvstændige konsulenter, HR medarbejdere, projektledere, undervisere og nøglemedarbejdere med stor organisatorisk berøringsflade.
Forløbet
5 uddannelsesmoduler over 4 dage. Første dag kl. 17.00 til sidste dag kl. 15.00
Træningsgruppe
Logbog og selvrefleksion
Læsning af litteratur
Træning med klient
Udviklingssamtale med uddannelsesleder
Læringsmiljø
Vi har som mål at etablere et optimalt læringsmiljø. Derfor er
forløbet designet som en blanding af forskellige læringsformer, der
veksler mellem teoretiske input, praktiske øvelser og træning,
erkendelse, refleksion og stillingtagen. Vi vægter et åbent
læringsmiljø som giver mulighed for at den fornødne information
bliver tilgængelig for coachens udvikling.
På hvert uddannelseshold etableres trænings- og studiegrupper.
David A. Kolb har beskrevet den pædagogik, som vi bruger på coachuddannelsen i bogen "Experiential Learning: Experience as the source of Learning and Development". Vi har omsat Kolb´s erfaringer til en pædagogik, vi oplever virker særdeles effektivt til personlig/faglig udvikling.
Institut for Dynamisk Lederskab og coachuddannelsens pædagogiske principper gør, at du samtidig udvikler selvtillid og selvværd. Selvtillid kan bruges til at skabe bevidsthed om egne svagheder og ikke mindst til at gøre svagheden til et udviklingspotentiale.
Gennem uddannelsen kommer du mange gange til at tage stilling til dig selv og vi tilstræber tydelige værdier og holdninger - at finde sin filosofi, sin identitet er eksistentielt for måden at håndtere sit arbejde og liv på, dette sker på uddannelsen, gennem træning, erfaring, feedback, refleksion og supervision af træning.
Træningsgrupper
På første modul dannes træningsgrupper. Efter hvert uddannelsesmodul forholder træningsgrupperne sig til en eller flere hjemmeopgaver med udgangspunkt i teorien og den praktiske træning fra det netop gennemførte modul.
En aktiv træningsgruppe med engagerede medlemmer er en vigtig del af coachuddannelsen. Det er her, der frit kan trænes og reflekteres over faglige og personlige udfordringer. I træningsgruppen hentes inspiration til at udfylde rollen som coach. For at udfylde rollen og gøre det godt må coachen til stadighed reflektere over sin egen praksis og over sit eget liv.
Træningsgruppen er for mange af vore deltagere blevet en erfa og netværks gruppe som arbejder videre efter endt uddannelse.
Hjemmeopgaver
Efter hvert uddannelsesmodul forholder træningsgrupperne sig til en hjemmeopgave med udgangspunkt i teorien fra det netop gennemførte modul. I træningen arbejdes der med brug af observatør eller reflekterende teams. Observationerne indeholder ofte vigtige budskaber til udvikle og skaffe overblik for coach rollen. Det er afgørende for coachens udvikling at tage stilling til udviklingsforkanten i den aktuelle situation og derved sætte fokus.
Indhold og metoder
På uddannelsen vil du møde et menneskesyn der bygger på eksistentiel og humanistisk psykologi. Vi antager, at mennesket er en del af helheden og helheden er en del af det enkelte menneske. Mennesker lever livet i indbyrdes forbundethed og er her på jorden for at bidrage til fællesskabet. Hvert eneste menneske har sit eget verdensbillede som er skabt fra fødslen og frem til nu. Menneskets verdensbillede præger fortolkningen af følelser, oplevelser, tanker og behov. Fortolkningen og verdensbilledet er bestemmende for samspillet med omverden og dermed afgørende for hvorvidt det lykkes at skabe meningsfulde interaktioner med andre mennesker.
Vi ser det enkelte menneske som unikt og indeholdende et potentiale af stor visdom.
Det teoretiske grundlag
Det teoretiske grundlag er hentet fra humanistisk- og eksistentiel psykologi. Desuden anvendes de seneste teorier om trivsel fra den positive psykologi.
Det humanistiske og eksistentielle menneskesyn har sine rødder i filosofisk refleksion over, hvad det vil sige at være menneske. Uddannelsens grundindstillinger er formuleret ud fra dette menneskesyn.
Nedenstående indstillinger søges implementeret under uddannelsen:
1. Et hvert menneske har sit eget verdensbillede som dannes gennem livet. Verdensbilledet udfordres gennem livet og kan ses som en proces der slutter med døden. Verdensbilledet har både iboende muligheder og begrænsninger.
2. Mennesket har grundlæggende de ressourcer der skal til for at finde mening med sit liv.
3. Mennesket vælger selv sine værdier, antagelser og indstillinger til livet.
4. Nuet indeholder nøglen til anerkendelse og selvaccept.
5. At møde verden frit og åbent.
6. Det vi fokuserer på, bliver vores virkelighed.
Metoden vi underviser i, er den fænomenologiske metode og Carl Rogers`s Klientcentrerede samtale. Den fænomenologiske metode antager, at coachen ikke kan vide, hvad det andet menneske har brug for, før han gennem rolig og stilfærdig udspørgen har fået den anden til at åbne sit sind og derved fået adgang til vedkommendes oplevelsesverden.
Carl Rogers betragtes ofte som empatibegrebets fader. Han betragtede empati som selve kernen i relation til klienten. At være empatisk tilstede betyder, at coachen lever sig ind i klientens situation og skaber en følelsesmæssig identificering, samtidig med at han er klar over, at det handler om klienten, ikke ham selv.
Empati er en afgørende egenskab som trænes og bevidstgøres på følgende måder:
· Primær empati: at føle med klienten; at læse nonverbale følelsesmæssige signaler.
· Samstemmighed: At lytte med fuld modtagelighed; at stille sig ind på klienten.
· Empatisk præcision: At forstå klientens tanker, følelser og hensigter.
Coachteknikkerne du træner og lærer stammer fra bl.a LØFT og GROW modellerne. IDL har med succes siden 2002 samlet teknikkerne i IDL 9-trins model.
Uddannelsens indholder desuden:
- Motivationens psykologi og dynamik.
- Personlige værdier og styrker
- Kommunikationsteori
- Individuel coaching
- Visualisering
- Mentaltræning
- Skabende nærvær
- Principperne for personligt lederskab
- Proaktiv planlægning
- Konfliktløsning/håndtering
- Træning i kommunikation og kontakt
- De 11 kernekompetencer (ICF)
- Det menneskelige helhedssyn
Litteratur på uddannelsen
Obligatorisk litteratur
Coaching - hvad, hvorfor, hvordan: Gjerde, Susan
Det selvhelbredende menneske: Ehdin, Susanna
Social intelligens: Goleman, Daniel
Anden relevant litteratur
At lykkes: Martin Seligman
Positiv Psykologi: Myszak, Anders og Simon Nørby
Nuets kraft: Tolle, Eckhart
Løsningsfokuseret coaching: Berg, Insoo Kim & Peter Szabó
Coaching, læring og udvikling: Stelter, Reinhard
Motivations samtalen: William R. Miller & S. Rollnick
Kognitiv coaching: Oestrich & Johansen
Kommunikation og økomentale systemer: Ølgaard, Bent
Kort gennemgang af uddannelsesmodulerne
Modul 1
Grundlæggende begreber, teori og metode. Træning, refleksion, værdier, etik og proaktiv mindset. Dannelse er træningsgrupper.
Modul 2
Værdier og personlige og faglige mål. Udvikling gennem anerkendelse. Teori og metode. Etik og coaching. Træning, refleksion, værdier og holdninger.
Modul 3
Målet/kontrakten. Kontrakter med personlige og faglige mål. Teori og metode. Etik og coaching. Træning, refleksion, værdier og holdninger.
Modul 4
Coaching og konflikter. Dynamisk udvikling og at give plads til det største fremtidige potentiale. Eksistentielle dimensioner. Teori, metode og konflikthåndtering. Træning, refleksion, værdier og holdninger.
Modul 5
Indlæringsstrategier og mennesketyper. Udvikling - afspænding. Eksistentielle dimensioner. Teori, træning, refleksion, værdier og holdninger. Afslutning af uddannelsen/kursusbevis.
Eksamen
Del 1 kan afsluttes med eksamen og skal bestås for at gå videre til anden del -eksistentiel coach/Synergimager eller uddannelsen til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut
Efterfølgende kan du vælge IDL certificering

Tilmelding til IDL Coachuddannelse
Tilmelding sker elektronisk på vores hjemmeside.
Efter tilmelding vil du modtage en bekræftelse på at vi har modtaget din tilmelding, og du vil modtage et indledende spørgeskema, der omhandler; dine personlige data, dine personlige og dine professionelle mål, og dit kendskab til coaching.
Personlig forsamtale
Ud fra en individuel vurdering indkalder vi til en samtale, hvor vi afklarer, hvorvidt dine forudsætninger, ønsker, hensigter og behov matcher IDL Coachuddannelse.
Praktiske oplysninger
Uddannelsesleder: Allan Fedders
Gæsteunderviser: Ebbe Lavent underviser i positiv psykologi. Derudover benytter IDL flere relevante gæsteundervisere som der trækkes på efter behov.
Lokalitet: IDL, Låsbygade 20, 6000 Kolding
Økonomi:
Pris for uddannelsen, kr. 26.000,-
Pris for eksamen, kr. 2.750,- Eksamen skal bestås for at gå videre med overbygningen.
Certificeringsforløb, hvis du ønsker at dokumenterer din coaching: læs mere her
Ønsker du overnatning, kan vi anbefale:
- Overnatning på Kolding Byferie som ligger ved siden af IDL.
- Overnatning på Kolding vandrehjem Vandrehjemmet ligger 1km(10 min. hvis du går) fra IDL.
- Deltagerantal: 12 personer
Hent brochure Grundlæggende coaching PDF
Coachuddannelsen tilbydes også som internt kursus til virksomheder, organisationer og institutioner.
IDL er leverandør af coachuddannelser/lederudvikling til private og en lang række små og støre danske virksomheder, kommuner og organisationer. Coachuddannelse af høj kvalitet er en afgørende faktor når organisationen vil indføre et coachende miljø og coaching baseret ledelse. Vore erfaringer og referencer spænder vidt og vi formidler gerne kontakt til relevante referencer.
Uddannelsen udvikles løbende og vi forbeholder os derfor retten til ændringer.
Hent brochure Grundlæggende coaching PDF
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB
Låsbygade 20, 6000 Kolding
Telefon 24 60 67 33
Coaching som lederstil – synergi skabende ledelse
Coaching er i dag en efterspurgt og eftertragtet ledelseskompetence. Coaching baseret ledelse er en ledelsesfilosofi der lægger op til stor involvering og engagement hos den enkelte medarbejder eller gruppe.
Uddannelsen har et naturligt fokus på den job relaterede coaching og ledelsesstil. En coaching form, der hjælper den coachede medarbejder til at løse sine problemstillinger, opgaver og dilemmaer, som de udspiller sig i en jobmæssig sammenhæng. Denne coaching form har fokus på helheden for det enkelte menneske og organisationen, hvilket betyder, at kompetenceudviklingen kobles direkte til den personlige udvikling og organisationens udvikling.
Coaching baseret ledelse
handler om at nå organisationens mål ved at støtte medarbejderne i at nå sine
personlige mål. I virksomheder og institutioner, hvor der arbejdes med
selvstyrende grupper/teams er coaching derfor en meget velegnet ledelsesstil.
Lederen/coachen er den
katalysator, som effektiv igangsætter og understøtter processen uden at gå
direkte ind i den. Alle beslutninger og praktiske handlinger foretages af den
coachede selv. Coachen hjælper og udvikler kompetencer ved at stille de rigtige
konstruktive afklarende spørgsmål og opmuntre til at sætte nogle ambitiøse mål
for opgavens løsning.
Kommunikative kompetencer er nøglen til lederskab, nærhed, tillid og samarbejde - at kunne lytte, forstå den anden og sig selv er essentielt for det gode samarbejde
Coach uddannelse giver personlige færdigheder til at formidle og skabe forståelse for fx virksomhedens visioner og grundlæggende værdier. Den enkelte coach opøver en særlig opmærksomhed og følsomhed der er forudsætningen for at skabe et highcare-miljø præget af omsorg, tillid, empati, hensynsfuldhed, hjælp og opmuntring.
Personligt lederskab handler også om forståelsen af, at livet er dybt meningsfuldt og at begivenhederne omkring os er forbundet på den måde, som vi tænker, føler og handler på - når vi ændrer bevidstheden, ændres livet omkring os også. Lederskab er at arbejde med denne dynamik og skabe samklang mellem tanke, følelse, hensigt og handling. Det skaber naturligt flow, der åbner for den intuitive indsigt, kraft og livsglæde.
Værdier er centrale i IDL- coach-model. Coachens værdier er grundlaget for at coaching kan blive meningsfuldt. Værdierne giver coachen en kurs at styre efter og svar på mange
Det overordnede mål med coaching
I lige så høj grad som coaching handler om holdninger, værdier og menneskesyn, handler coaching om et tankesæt, dvs. en række antagelser og en måde at forholde sig til verden på.
Herunder fire grundantagelser:
- Svarene ligger inde i os selv. Coaching er en måde, hvorpå man kan frigøre menneskers potentiale. At give hjælp til selvhjælp ved at få det bedste frem i andre mennesker, gøre ubevidste potentialer til aktive ressourcer.
- Livet påvirkes af selvopfyldende profetier. Coaching bidrage til at skabe selverkendelse – synliggøre grundantagelser, værdier og udviklingspotentialer.
- Fokuser på muligheder og løsninger frem for begrænsninger og problemer.
- Adskiller personen fra problem/udfordring.
Coaching, forstået som en personlig udviklings- og læreproces, bygger på en humanistisk ledelsesfilosofi, hvor forudsætningen er menneskets lyst til læring og udvikling.
Grundholdningen er, at mennesket er potentielt ansvarlig nok, til at kunne løse de opgaver, det har påtaget sig. Coaching bygger på nogle teorier, der ser læring og udvikling som en proces og en naturlig del af menneskets vækst. For at kunne udvikle sig og for at kunne lære kræves der en særlig opmærksomhedsfokusering og selvansvarlighed i den konkrete situation, som coaching skal være med til at befordre.
Coachens/lederens fornemste opgave er at få skabt bevidsthed, fokus, og ansvar i de mennesker man arbejder med.
Med fokus på det der er vigtigst, udtrykkes attraktive mål, træffes bedre beslutninger, opdages nye muligheder der skaber interessant læring og udvikling, ofte langt hurtigere end forventet.
Vil du vide mere, kontakt:



