5 dages kursusforløb i personlig udvikling, der fremmer trivsel, positivitet og det personlige lederskab.
Du inviteres til et udviklingsforløb, som har fokus på det, der er vigtigst for dig, dine personlige styrker og selvvalgte værdier. Dine værdier og styrker identificeres og giver grundlaget for et stærkt personligt lederskab som afsæt til et liv med mening og autenticitet.
Hvert menneske har sin egen måde at håndtere livet på og heldigvis er det noget, som vi hele livet igennem kan blive bedre til. Et vigtigt pejlemærke i at få livet til at være meningsfuldt, er dine selvvalgte værdier, der sammen med dine styrker giver retning, handlekraft, livslyst og overskud.
Livsmening er det indhold, som du giver dit liv. At livet er meningsfuldt vil sige, at du kan se mønstre, formål og sammenhænge i dine aktiviteter og oplevede begivenheder.
Menneskers adfærd kan bl.a. være styret af en reaktiv eller en proaktiv indstilling. Mange mennesker har en reaktiv indstilling uden at vide det. Fx ved at bruge stor energi på at være optaget af fortiden eller frygte fremtiden. Som proaktiv sætter du selv dagsordenen, tager ansvar, tager initiativ og ser forandringernes muligheder. Fremtiden kan påvirkes og formes af, hvordan du vælger at handle på de udfordringer, mål og drømme du står over for. Sagt på en anden måde, når det enkelte menneske vælger sit svar eller reaktion i overensstemmelse med selvvalgte værdier, er det proaktivt. På kurset vil du finde indre styrke til at få større indflydelse på det, der er vigtigst for dig.
Dit personlige lederskab bliver styrket, når du tager stilling til fremtiden. Du ved, hvad der er vigtigst og hvad du vil gøre. Du bliver udfordret og med din forestillingsevne, kommer du i kontakt med nye ressourcer og potentialer. At træde i karakter indebærer at vælge retning i livet og med dine styrker og værdier, kan du arbejde engageret hen imod det, du tror på.
At have en positiv indstilling til livet kan være afgørende. Så hvor du end befinder dig i dit liv, kan din bedste ressource være positivitet, når du møder modgang. På kurset arbejder vi med øvelser, der styrker din evne til positivitet og trivsel.
Kurset indeholder oplæg, opmærksomhedstræning, øvelser og forudsætter, at du er motiveret til at arbejde med dig selv. Ligeledes skal du være motiveret til at indgå i samarbejde og øvelser med de andre kursister og være åben om dig selv.
Det er vigtigt at have gode og trygge rammer til personlig udvikling. Jeg har de sidste 20 år arbejdet med menneskers udvikling gennem kursusforløb, psykoterapi samt coaching og har god erfaring med at lykkes. Jeg er sikker på, at du kan glæde dig til et spændende forløb, der vil gøre en forskel for dig i fremtiden.
Forløbet over 5 dage er et intensivt kursus, hvor overskriften er personlig udvikling, som styrker nedenstående:
- Personligt lederskab
- Personlige styrker
- Personlige værdier
- Personlige antagelser og indstillinger
- Proaktiv indstilling
- Motivation og handlekraft
- Trivsel og positivitet
Kursusdagen er fra kl. 10.00 til 18.00 alle dagene
Dato for forløb 2-2011
Lørdag d. 12/11 og søndag d.13/11 2011
Lørdag d.10/12 og søndag d. 11/12 2011
Søndag d.15/1 2012
Kursusleder er Allan Fedders
Kurset afholdes hos IDL, Låsbygade 20, 6000 Kolding
Deltagerantal: 6-12 deltagere.
Pris for dette forløb er kr. 5.800,-
